Information

Her finder du information omkring Favrskov Gavekortet

Sådan virker det:

Kortet er opbygget på samme måde som et dankort. Det vil sige, at når det føres gennem en terminal, kombineres kortets indbyggede kode med den PIN-kode, der indtastes af kunden. KODEN ER 0000

Det medfører, at der via terminalen åbnes for den konto, der tilhører det enkelte kort. Herefter kan der trækkes et beløb på kontoen.

Dog således at kortet i modsætning til et dankort ikke kan overtrækkes. Fejlkode fremkommer når beløbsgrænse overskrides (kortet afvises).

Udløb på GAVEKORTET er 3 år fra udstedelse.

 

Sådan håndterer du selve kortet:

GAVEKORTET er uden chip og håndteres i terminalen nøjagtigt som andre kort uden chip. (Læses altså på magnetstriben).

Når transaktionen er gennemført bliver kundens saldo øjeblikkeligt nedskrevet, og kunden kan herefter bruge kortet, indtil det er opbrugt.

 

Sådan får du dine penge:

Forretningen modtager herefter betalingen for salget 1 dag forskudt i forhold til dankort. Beløbet overføres til forretningens konto efter fradrag af 5% – som er fastsat af Hinnerup Handelsstansforening, Hadsten Handel og Hammel Handel (dækker opkostninger i forbindelse med anvendelse af løsningen fra Sparxpress.)

Forretningen modtager hver måned en opgørelse over den samlede omsætning samt de hertil knyttede gebyrer.

 

Dette skal du altid huske:

Forretningen skal altid inddrage kortet, når det er opbrugt – kortene skal genbruges.

Inddragede kort skal returneres til det lokale salgssted. Salgsstedet nulstiller kortene, så de kan bruges igen.

Husk, at der ikke må forsøges hævet et større beløb på kortet, end anført som
restsaldo i omslaget.

Husk altid at sikre at transaktionen er gennemført.

Varekøb min. 100 kr. pr. gang.

Ved restsaldo under 100 kr. skal beløbet benyttes fuldt ud.

 

Saldo oplysning:

Er du i tvivl om saldoen på GAVEKORTET, kan man på www.favrskovgavekortet.dk checke den.

Eller ringe på telefon 36 45 41 00 for at få oplysninger om saldo.
Brugerkode: 67 + fire sidste cifre i gavekortets kontonummer.
Kontonummer = hele nummeret på gavekortet.

Kontakt os